Hvad er normtid?

Normtid lyder som et tørt HR-begreb, men det er faktisk rygraden i enhver virksomhed, der sælger timer. Uden en defineret normtid er det umuligt at sige, om en medarbejder har arbejdet for lidt eller for meget, og det er umuligt at beregne virksomhedens samlede kapacitet.

Når en medarbejder foretager sin daglige tidsregistrering, holdes dette tal op mod dagens norm. Hvis normen er 7,4 timer, og der registreres 8,4 timer, går 1 time ind på flekskontoen. Dette simple regnestykke er afgørende for at overholde den nye tidsregistreringslovgivning (2024), som kræver, at arbejdsgivere kan dokumentere, at reglerne om maksimal arbejdstid og hviletid overholdes.

Men for konsulenthuse er normtid mere end bare jura. Det er deres “varelager”. Hvis du har 10 konsulenter, er din normtid (varelager) ca. 1.600 timer om måneden. Det er ud fra dette tal, at al budgetstyring og salgsplanlægning skal tage sit udgangspunkt.

I projektstyring er normtiden nævneren i de vigtigste nøgletal. For at beregne belægningsgrad dividerer du de fakturerede timer med normtiden (tilgængelig tid).

En klassisk fejl i mange virksomheder er at overvurdere den reelle kapacitet. Man tror, man har 37 timer til rådighed per medarbejder hver uge hele året. Men når man trækker 6 ugers ferie, 5-10 helligdage, gennemsnitlig sygdom og interne møder fra, er den reelle netto-normtid ofte 15-20% lavere.

Effektiv kapacitetsstyring kræver, at man kender sin netto-normtid præcist. Systemer som DASO hjælper med at synliggøre dette ved at lade dig definere arbejdskalendere og ferieplaner, så du kan se præcis, hvor mange timer du reelt kan allokere til projekter i fremtiden.