Sådan beregner du din timepris som konsulent
Få den simple formel, et regneeksempel i kroner og en interaktiv beregner, du kan bruge på dine egne tal.
Opdateret 08. maj 2026 6 min.
Nøglebegreber
Timeprisen er et regnestykke – ikke en mavefornemmelse
Den hyppigste fejl danske konsulenter laver, når de sætter timeprisen, er at kigge på markedet i stedet for på regnestykket. “Naboen tager 1.200 kr., så det gør jeg også” lyder logisk – indtil du opdager, at naboen har en anden kostpris, en anden faktureringsgrad og et helt andet kundemiks.
Den rigtige rækkefølge er: regn først kostprisen ud, læg så det dækningsbidrag på, du har brug for, og sammenlign først bagefter med markedet. Hvis tallet ligger pænt over markedsprisen, må du justere ydelsen, kunderne eller produktiviteten – ikke prisen ned under kostpris.
Formlen: kostpris + dækningsbidrag = timepris
Den enkleste måde at tænke timeprisen på er som tre tal, du lægger sammen:
- Kostpris pr. fakturerbar time – hvad det koster dig at have personen siddende, fordelt på de timer der reelt kan faktureres.
- Ønsket dækningsbidrag – det beløb du vil have tilbage pr. time efter kostpris, der kan dække risiko, vækst og ejerudbytte.
- Buffer for ikke-fakturerbar tid og rabatter – luft til intern tid, vundet rabat på fastpris-projekter og tabt tid du ikke fik registreret.
"Timepris = kostpris pr. fakturerbar time ÷ (1 − ønsket dækningsgrad i procent)
"
Den brøk er kernen. Hvis kostprisen er 450 kr. og du vil have 35 procent dækningsgrad, bliver timeprisen 450 ÷ 0,65 ≈ 692 kr. Forsøger du at “lægge” 35 procent oven i (450 × 1,35 = 608 kr.), bliver dækningsgraden kun 26 procent – en klassisk fejl der koster konsulenter tusindvis af kroner pr. medarbejder pr. år.
Et regneeksempel i kroner
Lad os gennemgå et konkret eksempel. Lise er senior-rådgiver i et lille konsulenthus. Tallene er forsigtige, men realistiske for 2026.
- Grundløn: 720.000 kr. pr. år
- Pension, ATP, sociale bidrag og feriepenge: 145.000 kr. pr. år
- Hardware, software, husleje, fælles administration fordelt: 95.000 kr. pr. år
- Samlet årlig kostpris: 960.000 kr.
- Realistisk fakturerbare timer: 32 timer pr. uge × 45 uger = 1.440 timer
Kostpris pr. fakturerbar time = 960.000 ÷ 1.440 ≈ 667 kr.
Hvis huset vil have 35 procent dækningsbidrag på Lises arbejde, bliver timeprisen:
"667 kr. ÷ (1 − 0,35) = 667 ÷ 0,65 ≈ 1.026 kr.
"
Timeprisen rundes typisk til 1.025 kr. eller 1.050 kr. – ikke til 1.000 kr. for “pænheden”, for hvert tabt kronebeløb pr. time bliver til 1.440 × 25 = 36.000 kr. mindre dækningsbidrag pr. år. Det er reelle penge.
Test selv: Brug beregneren under FAQ-sektionen til at indsætte dine egne tal. Den opdaterer timeprisen live, mens du skriver, så du kan se effekten af at flytte fakturerbar-tid-tallet med blot 50 timer eller dækningsgraden med 5 procentpoint.
Tre klassiske fejl ved timepris-beregning
1. At regne med bruttotid i stedet for fakturerbar tid. Bruger du 1.700 timer i stedet for 1.300–1.450, undervurderer du kostprisen med 15–25 procent. Resultatet er en timepris, der ser pæn ud på papiret, men ikke holder, når årsregnskabet lukkes.
2. At glemme overhead. Kostpris er ikke kun løn. Pension, hardware, software-licenser, husleje, regnskab, salg og fælles administration skal fordeles ud på den enkelte fakturerbare time. Tag den fuldt belastede årsomkostning, ikke grundlønnen alene.
3. At lægge dækningsgraden oven på i stedet for at dividere. Som vist ovenfor: kostpris × (1 + 35 %) er ikke det samme som kostpris ÷ (1 − 35 %). Den korrekte formel er den sidste. Forskellen ligner pedanteri, men kan flytte den faktiske dækningsgrad fra 35 til 26 procent over et helt år, og det er forskellen mellem en sund forretning og en, der kun lige løber rundt.
4. At sætte samme timepris til alle medarbejdere uanset kostpris. En junior med 480 kr. i kostpris og en senior med 720 kr. i kostpris kan ikke faktureres med samme timepris, hvis dækningsgraden skal være den samme på begge. Differentier prisen efter både rolle og marked – ellers subsidierer juniorernes timer seniorenes lønninger, og du kan ikke se det i regnskabet.
5. Aldrig at justere timeprisen i takt med inflationen. En timepris, der ikke er rørt i tre år, har i praksis fået en realnedsættelse på 10–15 procent. En lille årlig justering på 2–4 procent passer til lønudviklingen i de fleste danske konsulenthuse, og er nemmere at sælge til kunderne end et stort hop hvert tredje år.
Oftest stillede spørgsmål
Det varierer kraftigt med fag, erfaring og kundetype, men de fleste danske konsulenthuse fakturerer mellem 950 kr. og 1.800 kr. pr. time eksklusive moms. Solo-konsulenter med specialviden ligger ofte i den øvre ende, mens junior-rådgivere ligger i den nedre. Brug dit eget regnestykke som udgangspunkt – ikke markedet alene. Hvis din kostpris pr. fakturerbar time er 600 kr., og du vil have et dækningsbidrag på 40 procent, så lander timeprisen omkring 1.000 kr. uanset hvad konkurrenten tager.
Brug 1.300 timer som realistisk udgangspunkt. 1.700 timer er bruttotid (52 uger × 37 timer minus ferie og helligdage), men ingen konsulent fakturerer 100 procent af den tid. Træk intern tid (salg, administration, sygdom, uddannelse, intern udvikling) fra, og du lander typisk på 1.200–1.400 fakturerbare timer pr. år. Når du bruger bruttotallet i kostpris-beregningen, ser timeprisen kunstigt lav ud – og du opdager først underskuddet ved årsafslutning. Læs mere om sammenhængen i guiden om udnyttelsesgrad.
Timeprisen er det, kunden betaler. Kostprisen er det, det koster dig at levere én fakturerbar time – løn, pension, hardware, husleje, administration, alt fordelt ned på den enkelte time. Dækningsbidraget er forskellen mellem de to: timepris minus kostpris. Det er dét tal der afgør, om timen reelt tjener penge, eller om du bare flytter kroner.
Som minimum én gang om året, helst i forbindelse med budgetlægningen. Lønstigninger, øgede pensionsbidrag, dyrere licenser og inflationen flytter alle din kostpris løbende, og hvis timeprisen står stille, krymper dækningsbidraget i det stille. En lille årlig justering på 2–4 procent er nemmere at sælge til kunderne end et stort spring hvert tredje år.
Ikke nødvendigvis. Det er helt almindeligt at differentiere efter kundens størrelse, projekttypen, eller hvor specialiseret arbejdet er. Det vigtige er, at den laveste timepris du tilbyder, stadig dækker kostprisen og giver et minimum-dækningsbidrag. Hvis en strategisk kunde får 15 procent rabat, må kostprisen aldrig være højere end den rabatterede pris.
Beregn din anbefalede timepris
Indtast din kostpris pr. time, dit ønskede dækningsbidrag og antal fakturerbare timer pr. uge — så regner vi den anbefalede timepris ud med det samme.
Anbefalet timepris
Klar til at styre projektøkonomien fra time til faktura?
DASO samler timeregistrering, projektøkonomi og fakturering i ét værktøj, så du kan se den faktiske kostpris og dækningsgrad pr. projekt – ikke bare den planlagte.
