Hvad er 48-timers reglen?
Opdateret 17. december 2025 6 min.
48-timers-reglen er en beskyttelsesregel i Arbejdstidsloven, der fastslår, at en lønmodtager i gennemsnit ikke må arbejde mere end 48 timer om ugen over en referenceperiode på 4 måneder. Reglen inkluderer alt arbejde (både normtid, overarbejde og rådighedsvagter på arbejdsstedet) og kan som udgangspunkt ikke fraviges ved individuel aftale.
Hvorfor er 48-timers-reglen pludselig i fokus?
Selvom 48-timers-reglen har eksisteret længe (implementeret fra EU’s arbejdstidsdirektiv), blev den et varmt emne i 2024 med den nye lov om tidsregistrering. Tidligere lå bevisbyrden ofte hos medarbejderen, men med de nye regler har arbejdsgiveren pligt til at kunne dokumentere den daglige arbejdstid.
Hvis en virksomhed ikke bruger et system til tidsregistrering og derfor mangler data, vil de stå meget svagt i en sag om overtrædelse. Det er ikke længere nok at “tro”, at reglerne overholdes – det skal kunne bevises sort på hvidt.
Sådan beregnes de 48 timer
Referenceperioden (4 vs. 12 måneder)
Hovedreglen er, at gennemsnittet beregnes over 4 måneder. Men for visse brancher eller via specifikke overenskomster (fx for læger eller visse specialkonsulenter) kan perioden forlænges til 6 eller 12 måneder. Det giver større fleksibilitet til at udligne travle perioder over et helt år.
Rådighedsvagter
En klassisk fælde er rådighedsvagter. EU-domstolen har fastslået, at rådighedsvagt på arbejdsstedet tæller 100% som arbejdstid i forhold til 48-timers-reglen, selvom tiden bruges passivt. Rådighedsvagt fra hjemmet tæller typisk kun, når der arbejdes aktivt.
Neutrale perioder
Ferie, sygdom og orlov tæller ikke med i beregningen. De trækkes ud af regnestykket, så de ikke trækker gennemsnittet kunstigt ned. I praksis forlænges referenceperioden ofte med disse dage.
Konsekvenser: Højesteretsdommen fra 2017
Det er ikke gratis at ignorere reglerne. I en principiel dom fra november 2017 fastslog Højesteret niveauet for godtgørelse.
Sagen handlede om en ansat, der i gennemsnit havde arbejdet væsentligt mere end 48 timer. Højesteret tilkendte medarbejderen en godtgørelse på 50.000 kr. Dommen fastlagde, at niveauet typisk ligger på 25.000 kr. ved mindre overskridelser, men kan stige til 50.000 kr. eller mere, hvis overskridelsen er markant eller har stået på i lang tid. Det er arbejdsgiverens objektive ansvar at sikre, at grænsen ikke overskrides.
Eksempel: 60 timer i to måneder – er det lovligt?
Udvikleren Mia arbejder på et kritisk projekt. Vi ser på, hvordan hendes arbejdstid påvirker 48-timers gennemsnittet.
Måned 1-2: Deadline pres
Måned 3-4: Normalisering
Status efter 4 måneder
Uden løbende tidsregistrering ville virksomheden ikke kunne dokumentere dette gennemsnit, hvis Mia senere rejste en sag.
Typiske misforståelser
-
At joblønnede er undtaget
Mange tror fejlagtigt, at hvis man ikke får overarbejdsbetaling, så tæller timerne ikke. Det er forkert. Arbejdsmiljøloven gælder uanset lønform.
-
At “frivilligt” arbejde ikke tæller
Hvis en medarbejder af ren interesse bliver siddende til kl. 20 hver dag, tæller det stadig. Arbejdsgiveren har pligt til at sende medarbejderen hjem, hvis gennemsnittet trues.
-
At glemme 12-måneders muligheden
Mange virksomheder kæmper med 4-måneders reglen, uden at vide at deres overenskomst måske tillader beregning over 12 måneder, hvilket giver langt større fleksibilitet.
Hvem er undtaget fra reglen?
Selvstændige
Beskrivelse: Ejer du din egen virksomhed, er du ikke omfattet. Reglen er til for at beskytte lønmodtagere.
Alternativ: Vær dog opmærksom på balancen for din egen skyld.
Reelle selvtilrettelæggere
Beskrivelse: Dette er en meget snæver undtagelse. Det gælder typisk kun topledere, der refererer direkte til bestyrelsen, og som reelt selv bestemmer deres arbejdstid fuldstændigt. Specialister og mellemledere er sjældent undtaget, selvom de har stor frihed.
Alternativ: Er du i tvivl? Så registrer tiden. Det er det sikreste for både virksomhed og medarbejder.
Oftest stillede spørgsmål
Ja, det må du gerne. 48-timers-reglen er et gennemsnit. Du kan sagtens arbejde 60 timer i en uge, så længe du arbejder mindre i andre uger, så gennemsnittet over referenceperioden (typisk 4 måneder) holder sig under 48 timer.
Ja, hvis du opholder dig på arbejdsstedet under vagten, tæller alle timerne med – også selvom du sover eller hviler. Hvis du har rådighedsvagt hjemmefra, tæller den tid, hvor du aktivt udfører arbejde (inkl. opkald), med i regnskabet.
Ja. Reglen handler om arbejdsmiljø, ikke løn. Selv hvis du ikke får betaling for overarbejde (jobløn), tæller dine timer med i 48-timers regnskabet. Arbejdsgiveren har pligt til at sikre, at du ikke overskrider grænsen.
En Højesteretsdom fra 2017 fastslog, at godtgørelsen for overtrædelse typisk ligger på 25.000 kr., men kan stige til 50.000 kr. eller mere, hvis overskridelsen er væsentlig eller har stået på længe.
Dokumentation der holder i retten
Når hver medarbejders timer er registreret digitalt, kan du altid trække en rapport over en given periode. Det gør det enkelt at beregne gennemsnittet og bevise, at 48-timers-reglen er overholdt – også hvis en sag opstår år senere.
- Træk rapporter over valgfri perioder (4, 12 måneder osv.)
- Eksportér data til Excel eller PDF ved behov
- Bevis dokumentation der opfylder lovkravene
Vil du lære mere?
Mens 48-timers-reglen ser på det lange gennemsnit, sikrer 11-timers-reglen din daglige hvile. Læs forskellen her.
Forstå 11-timers reglen