Hvad er en selvtilrettelægger?
Opdateret 22. december 2025 5 min.
En selvtilrettelægger er en medarbejder, der har en særlig grad af autonomi og frihed til selv at bestemme placeringen og omfanget af deres arbejdstid. Ifølge arbejdstidsloven og den nye lov om tidsregistrering (2024) er selvtilrettelæggere den eneste gruppe, der lovligt kan undtages fra kravet om at registrere deres daglige arbejdstid, forudsat at dette fremgår specifikt af deres ansættelseskontrakt.
Undtagelsen i den nye tidsregistreringslov
Da loven om tidsregistrering trådte i kraft 1. juli 2024, blev begrebet “selvtilrettelægger” pludselig meget vigtigt. Mange virksomheder ledte febrilsk efter en måde at undgå kravet om at implementere et nyt tidsregistreringssystem. Men lovgiverne har gjort det klart: Undtagelsen er snæver.
Formålet med loven er at beskytte medarbejderne mod overbelastning (brud på 48-timers-reglen). Selvtilrettelæggere er undtaget, fordi man antager, at de i kraft af deres position og autonomi selv kan balancere deres arbejdsliv, eller at deres arbejde af natur ikke kan måles i timer.
Kriterier for at være selvtilrettelægger
Arbejdstiden kan ikke forudbestemmes
Arbejdets karakter skal gøre det umuligt eller meget vanskeligt at fastsætte arbejdstiden på forhånd.
Betydelig autonomi
Medarbejderen skal have beføjelse til selv at træffe beslutninger om arbejdstidens placering og omfang. Hvis chefen forventer, du møder kl. 09:00 til morgenmøde, er du sandsynligvis ikke selvtilrettelægger.
Kontraktuel aftale
Det er ikke nok at “aftale det mundtligt”. Det skal stå i kontrakten, at medarbejderen er undtaget visse bestemmelser i arbejdstidsloven.
Pas på "titelfælden"
-
At gøre alle konsulenter til selvtilrettelæggere
Selvom konsulenter ofte arbejder fleksibelt, er de ofte underlagt deadlines og kundekrav, der dikterer arbejdstiden. Derfor er de sjældent ægte selvtilrettelæggere i lovens øjne.
-
At forveksle “hjemmearbejde” med “selvtilrettelæggelse”
At du må arbejde hjemmefra om tirsdagen eller hente børn tidligt, er blot fleksibilitet. Det gør dig ikke til selvtilrettelægger, hvis arbejdsgiveren stadig forventer en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.
-
Manglende opdatering af kontrakter
Hvis I stopper med at registrere tid for en gruppe medarbejdere uden at opdatere deres kontrakter, bryder I loven – også selvom de reelt lever op til kriterierne.
Almindelig ansat vs. Selvtilrettelægger
Almindelig lønmodtager
Bedst til
- ✓ Registreringspligtig (lovkrav)
- ✓ Beskyttet af 48-timers reglen
- ✓ Beskyttet af 11-timers reglen
Selvtilrettelægger
Bedst til
- ✓ Undtaget tidsregistreringspligt
- ✓ Undtaget 48-timers reglen (oftest)
- ✓ Undtaget pauseregler
Undgå når
- ✕ Arbejdsgiver styrer mødetider
- ✕ Arbejdsgiver kræver faste timer
Eksempel: Marketingchefen vs. Salgsdirektøren
To ledere i samme virksomhed, men med forskellig status i forhold til loven.
Marketingchefen (Ikke selvtilrettelægger)
Salgsdirektøren (Selvtilrettelægger)
Hvorfor registrere tid alligevel?
Selv hvis en medarbejder lovligt kan undtages som selvtilrettelægger, vælger mange virksomheder alligevel at lade dem registrere tid i et system som DASO. Hvorfor?
Fordi tidsregistrering i dag handler om mere end lovgivning. Det handler om data. Hvis salgsdirektøren bruger 50% af sin tid på et specifikt strategisk projekt, er det vigtig viden for projektøkonomien.
Med et moderne system kan man konfigurere det sådan, at selvtilrettelæggeren registrerer projekt-tid (for forretningens skyld) uden at blive mødt af advarsler om hviletid eller 48-timers regler (for lovens skyld).
Oftest stillede spørgsmål
Nej, det er en udbredt misforståelse. At du er på “jobløn” (ingen betaling for overarbejde) betyder ikke automatisk, at du er selvtilrettelægger i lovens forstand. For at være undtaget tidsregistrering skal du have reel frihed til at bestemme dine arbejdstider uden instruktion fra ledelsen.
Det gælder typisk kun den øverste ledelse (som refererer direkte til en bestyrelse) eller særlige specialister/akademikere med meget stor uafhængighed. En almindelig mellemleder eller projektleder vil oftest stadig være omfattet af registreringspligten.
Det skal fremgå eksplicit af ansættelseskontrakten eller et tillæg, at medarbejderen er anset som selvtilrettelægger og derfor er undtaget fra reglerne om tidsregistrering, maksimal ugentlig arbejdstid og pauser.
De behøver ikke registrere “komme/gå” tider for lovens skyld. Men mange virksomheder beder dem stadig registrere tid på projekter af hensyn til fakturering, intern projektøkonomi eller data til ressourcestyring.
Håndter både fast tid og selvtilrettelæggere
Med DASO kan I differentiere opsætningen. De almindelige medarbejdere får nemme værktøjer til lovpligtig registrering, mens selvtilrettelæggere kan undtages og stadig registrere tid på projekter, hvis det kræves for faktureringen.
- Fleksibel opsætning per medarbejdertype
- Undgå støjende påmindelser til ledelsen
- Samlet overblik over projektøkonomi uanset kontraktform
